NADA: Ro til dit system
NADA er en enkel behandling, hvor der sættes små nåle i bestemte punkter i ørerne og panden. Punkterne har forbindelse til nervesystemet og hjælper kroppen med at regulere sig selv.
Du behøver ikke forklare, analysere eller sætte ord på noget.
Kroppen gør arbejdet.
Mange oplever, at der falder mere ro på både tanker og krop, fordi systemet får hjælp til at komme ud af alarmberedskab og finde balance igen.
Et trygt sted at starte
Vi kan være så pressede eller overbelastede, at det er svært overhovedet at mærke, hvad vi har brug for - eller hvilken retning, der er den rigtige.
Noget dræner, og kroppen er på overarbejde, men det kan være svært at sætte en finger på hvad.
Og det kan også være, at du gerne vil gøre noget godt for dig selv, men simpelthen ikke er klar til at gå ind i en dybere terapeutisk proces.
Så kan NADA være en hjælp.
Jeg plejer at beskrive det sådan her:
Som et glas vand, der er blevet grumset.
Tankerne, stressen og uroen hvirvler rundt, og det kan være svært at se klart.
Med NADA arbejder vi med at skabe ro i nervesystemet, så gruset får lov til at falde til bunds.
Når der kommer mere ro i kroppen, bliver vandet klarere - og det bliver ofte lettere at få overblik og mærke, hvad der faktisk er vigtigt for dig, og hvad næste skridt kunne være.
NADA giver ro på nervesystemet og støtter ved
Stress og angst
Forhøjet blodtryk
Tankemylder og uro i sindet
ADHD
Sukkertrang
Spændinger i kroppen
Og meget mere - og ofte en kombination af flere ting på én gang.
Jeg har nu lettere ved at falde i søvn
“Efter at være ramt af en stroke i 2025 havde min krop svært ved at finde ro. Den var i konstant alarm beredskab.
NADA har givet mig ro. Jeg har nu lettere ved at falde i søvn.”
Jacob
Kombiner NADA med andre behandlinger
NADA bruges ofte som et supplement til andre behandlinger, fordi det hjælper nervesystemet med at falde mere til ro.
Når kroppen ikke starter i modstand, bliver den mere modtagelig.
Det kan gøre både kropsbehandling og samtale mere effektiv, fordi systemet allerede er hjulpet lidt på vej.
NADA er en lille indsats, men for mange har den en mærkbar effekt - især i kombination med andre behandlinger.
Psykomotorisk terapi
Samtale, kropsbehandling og konkrete redskaber - der hjælper dig med at mærke dig selv og tage dig af det, der fylder.
Massage
Blid og nærværende berøring, der hjælper kroppen ned i gear og giver plads til ro, afspænding og restitution.